Ladegårdsåens Genfødsel ?

Hvad mange i dag ikke ved er at Københavns Nordlige dele for århundreder siden var beriget med flere mindre åer. Åerne var i 1500 tallet en del af et afvandingssystem, der dels gav drikkevand til byen København og dels afvandede områder. Å vandet løb til Søerne der efterfølgende ledte vandet til Østre Anlæg og Kastelsgraven og til sidst ud i Øresund. Også Nørrebro havde sin lokale å;  Ladegårdsåen der snoede sig langs Ågade og Åboulevarden for til sidst at løbe ud i Peblinge søen. I midlertid blev åen ud over afvanding  også brugt som  affaldsplads og den var temmelig forurenet. Det blev derfor omkring år 1897 besluttet at indlede en overdækning af åen, dette skete i etaper og faktisk var den sidste del af åen synlig helt ind til 1962 hvor den sidste del fra Jagtvej og til Kronprisesse Sophiesvej blev overdækket.

Tilbage var kun en sten som den dag i dag står ved Åboulevarden nr.  16 og som i åens velmagtsdage  fungerede som vandstandsmåler ude i åen . Se billede.

Det kunne så være endnu et stykke interessant lokalhistorie der  sluttede og som efterhånden kunne gå i glemmebogen  .. Men  det kommer måske til at gå anderledes.

Skybruddet i juni 2011 skabte hos Københavns Kommune og blandt miljøfolk en forståelse for at der måtte gøres noget for at sikre en bedre afvanding ved skybrud og kraftige regnskyl, som i disse år mere og mere hyppigt rammer Danmark . En af følgerne af disse ideer var overvejelser om genskabelse af Ladegårdsåen. Ladegårdsåen afvander stadig Harrestrup Å nu blot i rørføring, åen eksisterer stadig neden under Å Boulevarden så at sige. Igennem Miljøpunkt Nørrebro, der har til huse  på Nørre Alle, prøver lokale miljøaktivister på Nørrebro at skaffe opbakning til projektet med åens reetablering . Foreløbigt er der til støtte for ideen skaffet over 11.000 underskrifter samt udarbejdet projektforslag til fremgangsmåde.Projektforslaget indebærer at trafikken ledes under den nyetablerede Å i 2 rør. Ideen skulle efter sigende været afprøvet i Kuala Lumpur i Malaysia med held.  Det skal blive intessant at se om Nørrebro og København atter kan blive beriget med en Å ligesom de større byer Århus og Odense.

Seneste nye i sagen er at initiativtagerne  bag projektet omkring en genskabelse af Ladegårdsåen nu i første omgang vil prøve at få politisk opbakning til en løsning, hvor den yderste del af Å løbet ved Bispengsbuen  i Å Gadeparken  fritlægges, således at en lille del af åen kan blive synlig. Hvis dette lykkedes, skal det blive interesant at se hvad det medfører af  forøget og forandret dyreliv i den lille park, som ikke er særlig køn at se på for nærværende og i øvrigt mest bruges af ejere af hunde som lufter disse her. Men det kan måske blive helt anderledes spændende at besøge den med en strømmende Ladegårds Å  i dets midte ?

Om Bydelen Nørrebro

Bydelen Nørrebro er i dag en meget sammensat bydel og en meget kosmopolitisk bydel. Kvarterernes udtryk skifter en del; Der er nyere ejendomme blandet med ældre ejendomme . Nogle ejendomme blev saneret under byfornyelsen og nogle blev ikke. Erhvervslivet på Nørrebro , som førhen var præget af mindre fabrikker og værksteder, blev også udsat for store ændringer. Mange af de ældre fabrikker som Rutana, Dansk Kartonage Fabrik og Colon blev efterhånden nedlagt og erstatet af lejeboliger. Ligeledes gik det  med mejeriet Enigheden en af de mange kooperative virksomheder som til sidst måtte dreje nøglen om. På grunden på ydre Nørrebro hvor mejeriet Enigheden lå blev  der dog ikke opført lejeboliger i stedet. Ligeledes skete der et skift fra mindre detailhandelsbutikker til større supermarkeder. Undtagelsen fra dette er dog netop kvarteret omkring Elmegade og Sct. Hans Torv hvor især mindre restauranter og modebutikker de seneste år er dukket op. Byfornyelsens kraftige oprydning i saneringsmodne ejendomme på Nørrebro  har medført at den ene karre`  adskiller sig meget fra nabo karreen , eksempelvis til forskel fra nabobydelene Østerbro og Frederiksberg, som slet ikke i samme omfang blev byfornyet. Byfornyelsen gik så at sige i stå da de store projekter på Nørre og Vesterbro var afsluttet. Især Nørrebro var førhen præget af  mange små lejligheder og mange gårde beliggende bag ved hinanden. Der manglede bad og sanitære forhold samt ikke mindst lys og luft . Opvarmning skete i mange tilfælde med kakkelovne og oliefyr. Byfornyelsen af Nørrebro sigtede på at adressere dette problem og skabe moderne og større lejligheder med moderne bekvemmeligheder og lys og luft gennem omskabelse af baggårde til grønne områder. Det må siges i stort omfang at være lykkedes.

Byfornyelsen havde flere afledte effekter; Nemlig at de beboere der boede i de ejendomme der blev byfornyet eller nedlagt, ofte måte flytte fra kvarteret da de jo skulle genhuses medens nedrivning af ejendommen og nyopførelse af samme skulle foregå. Det er tydeligt idag, at der så at sige mangler en del af en generation, som blev genhuset til Københavns forstæder, hvorfra de ikke vendte tilbage da nye byggerier stod færdige på Nørrebro.

I dag er Nørrebro således en bydel med en stor andel af unge menesker, ofte studerende og fra mange forskellige lande.

 

Områdekort

Med kortet ovenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zomme ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View ovenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.

KU science tager form.

Rigshospitalet blev oprindeligt bygget i 1910 og har siden sin begyndelse været et omdrejningspunkt for behandling af mange forskellige sygdomme. Rigshospitalet er Danmarks største hospital og ligger ret tæt på Andelsboligforeningens ejendom . Det første egentlige "Rigets Hospital" blev dog bygget et helt andet sted nemlig inden for voldene i København i Bredgade allerede i 1757, på foranledning af Frederik den 5. I slutningen af 1800 tallet blev pladsen dog for trang bag byens volde og Rigshospitalet blev bygget i 1910 på den nuværende beliggenhed. Det daværende Rigshospital har dog ikke mange lighedspunkter med det nye hospital, ud over et par vejnavne, idet Rigshospitalet er blevet renoveret flere gange. Denne renovering pågår stadig og i øjeblikket bygges der på Rigshospitalets Nordfløj hvor der skal skabes  plads til 2oo nye sengepladser, når byggeriet står færdigt. 

Ligeledes ved siden af Rigshospitalet ligger Niels Bohrs forskningsinstitut. Forskningsinstituttet beskæftiger sig med flere geo fysiske emner lige fra Astronomi og til Bio fysik.

Tilsammen danner disse institutioner og Hospitalet rammen om et lærings og forskningsmiljø som også omfatter en del af Nørre Alle`. 20.000 studerende og ansatte  er allerede beskæftiget med udvikling og forskning i området og det ventes at tallet vil stige. Sigtet er bla. At koble private firmaer sammen med læringsmiljøet og på den måde virke til gavn for begge parter.

Store dele af Nørre Alle`er i dag en del af læringsmiljøet med undervisningslokaler og forskning. Ligeledes er der idrætsfaciliteter på stedet. Danmarks Gymnastik Højskole er også placeret på Nørre Alle`.  Der bygges både omkring Rigshospitalet og omkring Nørre Alle`samt ikke mindst omkring Panum Instituttet hvor Mærsk Bygningen skyder i Vejret.

Mærsk bygningen er qua sin størrelse markant i kvarteret og kan ses fra mange områder i København bla. Frederiksberg Bakke. Ikke underligt når man påtænker at bygningen er 75 meter høj. A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene formål har doneret halvdelen af byggesummen. Bygningen er beklædt med kobberplader der er bevægelige således at de følger solens gang.

Således vil kvarteret i de kommende år komme til at summe endnu mere af liv og unge mennesker efterhånden som de mange nybyggede og nyrenoverede bygninger vil stå færdige og åbne dørene for mange nye studerende.

 

Sct. Johannes Kirke

I umiddelbar forlængelse af Sct. Hans Torv ligger Den imponerende Sct. Johannes Kirke, den første større kirke der blev bygget uden for Københavns volde. Kirken er en sen gotisk inspireret kirke opført i et samarbejde mellem arkitekterne Severin Theodor Sørensen og Gottlieb Bindesbøl. Kirkens tårnur fungerer som da kirken blev bygget ved at uret 1 gang om ugen trækkes op manuelt. København var dengang så lille og sognet så stort at kirkens sogn rakte fra Hellerup til Nørrebro.  Kirken stod færdigopført og indviet den 25-8- 1861 i en ceremoni hvor bla. Kong Frederik den 7 ende deltog. Kirken er bygget på grundlag af indsamlinger, gaver, overskud fra afholdte basarer samt kommunale tilskud og lån. Spiret på kirken hæver sig med sine 47,5 meter højt over tagene i kvarteret.

Kirken er idag stadig sognekirke nu i et samarbejde med Simeons kirke i Sjællandsgade. Kirken har udover traditionelle kirkelige handlinger også en del koncerter på programmet og lejlighedsvis også arrangementer for børn i et lokale på Sct. Hans Torv.

By-Oasen

Området er ikke i særlig grad beriget med grønne områder, ligesom Nørrebro i det hele taget ikke er det. Tæt ved Sct. Hans torv ligger dog De Gamles Bys park på ca. 50.000 m2. Hvor især ”By Oasen” er en lokal attraktion (Se billeder). Her er både svævebane, geder og tæt på  flere små kolonihavehuse som ligger samlet ud mod Guldbergsgade. Ligeledes har byoasen en række højbede som er udlagt til lokale beboere der passer disse. Alt efter evner og interesse får de hver deres særpræg.

Kolonihavehusene  er ganske små og det samme kan siges om haverne, men ideen var jo netop at det hele skulle være overskueligt og til glæde for beboerne i De gamles By. Haverne er således ikke af nyere dato. De har ligget der i årtier.  

Området har tilknyttet personale som arrangerer diverse naturbegivenheder alt efter årstiden. De små åndehuller i kvarteret er meget flittigt benyttet på alle tider af året ikke mindst er området flittigt benyttet af kvarterets børn og de studerende fra det nærliggende gymnasium.

Længere nede ad Guldbergsgade ved Guldbergs Plads har der igennem måneder været arbejdet på at omlægge den eksisterende legeplads til en mere moderne. Denne legeplads er ved at blive anlagt med en del mindre bakker , fyrretræer og blå stolper. Men ind imellem er der også blevet plads til bænke. Legepladsen er indviet i august 2015.

Sct. Hans Torv.

Byen og Nørrebro har mange pladser hvor livet leves en af de mere besøgte er Sct Hans Torv. For år tilbage ligesom resten af kvarteret på ingen måde mondæn eller Hip. Det har ændret sig . I dag er pladsen sammen med sidegader meget besøgt. Det hænger blandt andet sammen med renoveringen af pladsen omkring 1990  hvor torvet bla. Blev beriget med en granit skulptur fra 1993 kaldet "Huset der regner"  Skulpturen fungerer om sommeren som et springvand der med sine 7 vandstråler på sommerdage former et lille soppebassin midt på pladsen til glæde for børn og hunde. På Sct. Hans Torv  hænger man ud og besøger  de mange restauranter. Der er så at sige liv døgnet rundt. Tillige er pladsen de senere år også blevet rammen om musikarrangementer herunder ikke mindst en lokal scene for Copenhagen Jazz Festival. I umiddelbar nærhed ligger i øvrigt Politimuseet. Torvet fortrinsvis med sine retauranter med udeservering  danner sammen med  sidegaderne  et kulturelt hele præget af ungdomskultur.

Fælledparken

Skal man på tur i en større park er den nærmeste store park Fælledparken på Østerbro. Parken som vel er mest kendt for de årlige 1 maj møder og det historiske ” Slaget på Fælleden” den 5 maj 1872 hvor politi og  den dengang gryende arbejderbevægelse tørnede sammen i en batalje. Arbejderbevægelsen havde ikke kunnet få lov til at arrangere en demonstration men insisterede på at afholde denne alligevel og det endte  i et voldsomt sammenstød. Episoden foregik dog ikke i den egentlige Fælledpark, som på det tidspunkt endnu ikke var skabt, men på Nørre Fælled. Fælledparken blev oprindeligt skabt som park i årene 1908 – 1914 før den tid var arealet bla. Militært øvelsesterræn.

Fælledparken har de senere år fra 2009 til 2013 gennemgået en gennemgribende renovering takket være bidrag fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål.  Fonden har her, som flere andre steder i København, været til megen glæde for Københavnerne og fortjener en stor tak for sine donationer. Der er i dag i Fælledparken bla. skateboardbane, atletikbane, kunstgræsbane til fodboldspillerne, der således året rundt kan spille fodbold og træne, flere legepladser, hoppeborge, ny anlagte staudebede samt sommerdans mv. Ligeledes støder den imponerende bygning hvor frimurerlogen har til huse op til parken At parken er populær vidner besøgstallet om; Parken besøges årligt af ca. 11 millioner besøgende.

Fælledparken, eller rettere Klosterfælleden, huser endvidere en "Trafik legeplads" med trafiksignaler og minitureveje hvor de helt unge trafikkanter kan øve deres færdigheder inden de skal debutere i trafikken. Legepladsen har ligget der i en årrække og er en fortrinlig mulighed for børnene til at øve deres trafikale færdigheder på en sikker og tryg måde uden trafik til at forstyrre indlæring.

Ganske tæt på Fælledparken liger Danmarks Nationalstadion Telia Parken. Her spilles næsten alle Danmarks Fodboldlandskampe. Allerede i 1911 blev der anlagt et fodboldstadion på arealet nemlig Københavns Idrætspark som igennem 80 sæsonner lagde grønsvær til ikke mindre end 233 landskampe hvoraf især landskampene mellem de 2 naboer Danmark og Sverige var en klassiker. Tiden løb imidlertid fra det gamle stadion  og i 1990 startede ombygningen / Nedrivningen af stadion . Det nye stadion så dagens lys i 1992. Helt nyt var det ikke idet en lille del af den gamle idrætspark var blevet stående og renoveret. Siden er der tilføjet et rulletag der muliggør at stadion kan overdækkes. Stadion danner rammen om mange kulturbegivenheder ikke mindst koncerter ligesom fodboldklubben FC København spiller sine hjemmekampe her.

Søerne

Vil man  sejle byder området også på mulighed for det; For enden af Nørrebrogade ind mod byen ligger bådudlejningen ved Søerne. I Sommerhalvåret kan der lejes pedalbåde, hvor man kan more sig med at sejle i en gigantisk flydende svane som kan lejes ved den kombinerede bådudlejning og restaurant for enden af Baggesensgade, og ved Sø Pavillonen kan der lejlighedsvis sejles i Optimistjoller. Men hele området omkring Dronning Louises Bro er under hastig udvikling med nyåbnede restauranter og udeservering således er Dronning Louises Bro nu også blevet et samlingspunkt for mange unge mennesker på de gode sommerdage og aftener.

Samlet set er søerne på ca. 58 HA. Hvoraf der dog kun kan sejles i Peblingesøen. Arealet er fordelt på 3 søer som er ret forskellige; Mod Vesterbro ligger Sct. Jørgens sø hvor vanddybden er ca. 4 – 5 meter og hvor bredderne er bevoksede. Ud mod Nørrebro ligger Peblingesøen i hvis ene ende Søpavillionen er placeret.  Mod Østerbro ligger Sortedamsøen og her er bevoksningen afløst af spadserestier og vanddybden er væsentlig lavere. Et trafikprojekt med cykel og vandresti langs alle søerne har gjort det nemmere at færdes langs disse. I det hele taget har vandrensningsprojekter ved søerne fra 2002 til 2006 gjort disse meget renere. Der er udsat  gedder  og opfisket skidtfisk, således fremstår søerne renere nu end i mange år og der er en god variation i fiskebestanden. Lystfiskeri er dog ikke tilladt i Søerne om end der ved særlige lejligheder har været afholdt fiskekonkurrencer i disse. Der er  ved disse enkeltstående arrangementer  fanget en del fisk først og fremmest gedder den største på 11 kg. Den var hele 115 cm lang.

Også fuglelivet i sørene har gennemgået en forvandling de seneste år. Der er kommet flere andetyper i større tal herunder dykænder og tillige er grågåsen også kommet til  og selv om der mangler større  græsningsarealer er der enkelte par ved  søerne. Tillige kan man, hvis man er heldig, også opleve fiskehejren være på lejlighedsvise besøg .

For enden af Sct. Jørgens Sø Søen ligger  Planetariet som er et meget usædvanligt bygningsværk med en cylinderformet hovedbygning der med sine 26 meter i diameter og 38 meter i højden helt dominerer søbredden. Bygningen blev rejst af Uraniafonden gennem donationer af  Bodil og Helge Pedersen. Bygningen  stod færdigbygget i 1989. Planetariet viser bla. Den aktuelle stjernehimmel og 3D forevisninger for både børn og voksne. Repertoiret er meget forskelligt og viser alt fra natur og dyrefilm til fortællinger om historiske begivenheder. Man sidder som biografgænger i planetariet i en halvcirkel under et stort lærred der nærmest viser filmen over en. Det er en stor oplevelse hver gang.  Ved planetariet ligger også en restaurant med udsigt ud over søen og det nærliggende springvand som dog kun er i funktion i sommerhalvåret. 

Københavns kommune er i 2014 gået i gang med at udarbejde visioner for søernes fremtid, der er udsendt materiale i borgerhøring og i 2015 besluttede poltikerne i borgerrepræsentationen at  søernes bredder skulle renoveres, så de bedre kunne tilbageholde regnvand i forbindelse med større regnskyl, endvidere vil der blive plantet buske og opstillet bænke ved de 4 søer.

Vis stort kort